lørdag den 23. juli 2011

Ejnars "sidste dage".

Nu, hvor Ejnars blog er startet, må jeg hellere lige fortælle lidt om Ejnars "sidste dage" (det skal selvfølgelig tages bogstavligt og ikke i overført betydning).

Tirsdag, hvor alt skulle gøres klar til den 2 dages tur til Fyn og Midtjylland, havde vi også besøg af en journalist, som skulle skrive en artikel om "Rejsen for dig". Ejnar var ikke helt tryg ved situationen, da vi ikke helt har hans papirer i orden endnu. Han er sådan set smuglet over grænsen og er derfor illegal indvandrer i Danmark. På grund af travlhed nåede vi desværre ikke at gemme ham, da fotografen skulle tage billeder, så i øjeblikket går han og er lidt bekymret. På mandag kommer artiklen i Nordjyske, så vi er spændte på, om han er i avisen.

Ejnar har også været med en tur på Fyn. Rejser behøver ikke altid være lange for at være gode og vi var i Svendborg, hvor Ejnar fik sin første rigtige ven (en kat).




I Odense var Ejnar var med på cafe. Desværre lå han i rygsækken og hans hoved var blevet drejet rundt, så han har nok ikke hygget sig helt så meget, som vi andre gjorde.

Efter Odense gik turen videre til Ribe. Jeg fortalte Ejnar om Danmarks ældste by, men han virkede ret uinteresseret, så han fik lov at blive i bilen. Dagen sluttede i Bramming i http://www.olsens-paradis.dk/ og her ville Ejnar gerne med ind. Haven var døgnåbent, så man skulle betale sin entre ved at smide penge i en automat og trække en billet. Der stod dog ikke noget om græshopper, så Ejnar blev smuglet med ind i rygsækken.

Vi sad i haven og nød den skønneste sanwich og dejlig økologisk solbærsaft. Desværre havde vi glemt alt om Ejnar (som lå i den lukkede rygsæk). Han kunne derfor kun nyde vores aftensmadshygge fra den indvendige side af rygsækken hvilket han ikke var særlig tilfreds med. Det tog lidt tid at "blødgøre" ham bagefter, men da vi nåede vores hyggelig hotelværelse, var han i nogenlunde humør igen, selvom han var lidt irriteret over, at han skulle have sele på i bilen.




Næste dag var vi på Give egensmuseum. En meget spændende oplevelse, som både Ejnar og jeg kan anbefale. Normalt er jeg ikke til museer, men dette har var bare virkelig interessant. http://www.gem.dk/ og så havde de en rigtig god kaffe samt de skønneste vafler.

Nu hviler vi så ud, inden turen på lørdag går til Frankrig. Ejnar vil hellere besøge Østrig igen, men jeg har sagt, at det først blive til efteråret, når han har vænnet sig til Danmark og ikke længere har hjemve. Jeg har lovet ham, at han på et tidspunkt, må fortælle lidt om Østrig og de oplevelser vi havde i Østrig, men det må blive på et senere tidspunkt.

6 kommentarer:

  1. Nu spiser de jo frøer i Frankrig... men forhåbentlig ikke græshopper... ti hi :-)

    SvarSlet
  2. Nej, det gør de ikke, men vi må nok hellere holde os fra Japan!

    Prøv lige at læse nedenstående. Jeg googlede lige græshopper og nedenstående var hvad jeg fandt. Det bliver Ejnar ikke glad for at høre. Han har nemlig en stor familie, som han er glad for.

    Og så kalder han Ejnar for et kryb og det er ikke pænt gjort. Han er et insekt er han! En meget sød og grøn en af slagsen :-)

    Græshopper og melorme skal erstatte hakkebøffen, hvis vi skal gøre noget for klimaet. De små er kryb nemlig sunde og så udleder de langt mindre drivhusgasser end traditionelle landbrugsdyr.

    SvarSlet
  3. Jeg glæder mig til at møde Ejnar - bliver næsten helt grøn af misundelse over alle de steder han kommer rundt :)

    SvarSlet
  4. Nej, det er ikke pænt at kalde græshopper kryb. De er vældig søde (selv om jeg godt kan huske én, der engang bed mig, fordi jeg holdt den). Og jeg vil meget gerne frabede mig at spise græshopper og melorme. Så hellere en bananmad... ;-)

    SvarSlet
  5. Nill: Det kan jeg godt forstå du bliver, men du skal være hjertelig velkommen til at tage med på nogle af turene.

    Ejnar sidder lige nu og plager om at komme med på Caminoen, men jeg er ret sikker på, at ingen gider bære ham, så jeg har sagt, at han skal se, at komme i træning, så han kan komme med næste gang!

    Han har forøvrigt heller ikke hverken rygsæk eller sovepose!

    SvarSlet
  6. Mia: Du bærer vel ikke nag inderst inde, eller har du bare hukommelse som en elefant ? :-)

    Man skal da ikke spise bananer på en mad. De skal laves til banan-is :-)

    SvarSlet