fredag den 14. oktober 2011

Ejnar på helsemesse

Sidste weekend var Ejnar på helsemesse i Hjallerup og det har han virkelig fået meget ud af!

Godt nok var han i starten lidt irriteret, fordi han blev "parkeret" på et hjørne af bordet og derfor ikke kom helt frem i front, men da han først havde accepteret det, så sugede han til sig af alle indtrykkene :-)

Overfor os på messen stod der en der lagde Tarok kort. Der var hele tiden kø ved den stand, så Ejnar ville selvfølgelig gerne vide lidt om, hvad det gik ud på. Han synes det lød rigtig interessant, for han kunne godt tænke sig at vide, hvad der "stod i kortene" om hans fremtid som dansk græshoppe. Desværre havde Ejnar ikke de 100 kr. det kostede, så han må finde sig i at vente på svaret indtil foråret, hvor der måske er messe igen :-)


I stedet "kastede" han sig over vores spørge/konkurrenceskema, hvor han kunne vinde et rejsegavekort. Det gik meget bedre end "danskerprøven" og han fik svaret rigtigt på alle 5 spørgsmål. Derfor er han nu sur over at han ikke har vundet et gavekort, når han nu havde alle odds imod sig. Han kan ikke sproget særlig godt, han var træt (påstår han) og han blev forvirret over alle de mennesker, som synes at han var en underlig en og kommenterede hans udseende.

I øjeblikket er jeg så ved at forklare ham, hvad held er for "en størrelse". Det er ikke noget man som sådan kan gøre sig fortjent til, men derimod noget som (oftest) kommer dumpende til en, hvis man er glad, positiv og openminded. Det går Ejnar så og "tygger lidt på" nu :-)



torsdag den 6. oktober 2011

Kan græshopper blive stressede?

Jeg har været hjemme de sidste par dage pga. stress og det har både givet mig ro og overskud til at tænke nye tanker. Ejnar og jeg har fået snakket om mangt og meget og Ejnar er nu kommet frem til at han måske også er ved at få stress :-(

Det er store ord fra sådan en lille fyr (som man selvfølgelig skal tage alvorligt) og Ejnar fortæller mig, at det er hårdt at komme til et nyt land, lære nye skikke, lære sproget og samtidig være tro mod sig selv og de værdier, man har med sig. Men Ejnar vil gerne lære, så han har sat sig for at blive mere dansk.

Ejnar har derfor. taget "danskerprøven" og det slap han (mildest talt) ikke særlig godt fra! Ejnar burde i virkelig slet ikke have haft lov at komme ind i landet ifølge den (hm..........det har han jo sådan set heller ikke fået lov til, da han er smuglet over grænsen............af mig :-( )



Ejnars stress stammer også (ifølge ham selv) fra, at han jo i en periode havde tabt hovedet og det kan selvfølgelig godt være stressende (det er det i hvert fald, når det en sjælden gang sker for mig. Heldigvis for mig er det ikke bogstaveligt, men mere i overført betydning).

Hvor om alting er. Nu går vi så og hygger os, hviler os (se billedet) og tager det med ro, samtidig med at vi får en god snak. Ejnar skal med på Helsemesse i Hjallerup i weekenden og det har han rigtig store forventninger til. Måske han ikke helt har forstået, hvad det går ud på, men han glæder sig i hvert fald rigtig meget og så må man ikke håbe at forventnings glæde er den største, men også håbe at han får nogle af alle forventningerne indfriet! De oplevelser er jeg sikker på, at han nok vil "berige" jer med på et senere tidspunkt :-)