fredag den 14. oktober 2011

Ejnar på helsemesse

Sidste weekend var Ejnar på helsemesse i Hjallerup og det har han virkelig fået meget ud af!

Godt nok var han i starten lidt irriteret, fordi han blev "parkeret" på et hjørne af bordet og derfor ikke kom helt frem i front, men da han først havde accepteret det, så sugede han til sig af alle indtrykkene :-)

Overfor os på messen stod der en der lagde Tarok kort. Der var hele tiden kø ved den stand, så Ejnar ville selvfølgelig gerne vide lidt om, hvad det gik ud på. Han synes det lød rigtig interessant, for han kunne godt tænke sig at vide, hvad der "stod i kortene" om hans fremtid som dansk græshoppe. Desværre havde Ejnar ikke de 100 kr. det kostede, så han må finde sig i at vente på svaret indtil foråret, hvor der måske er messe igen :-)


I stedet "kastede" han sig over vores spørge/konkurrenceskema, hvor han kunne vinde et rejsegavekort. Det gik meget bedre end "danskerprøven" og han fik svaret rigtigt på alle 5 spørgsmål. Derfor er han nu sur over at han ikke har vundet et gavekort, når han nu havde alle odds imod sig. Han kan ikke sproget særlig godt, han var træt (påstår han) og han blev forvirret over alle de mennesker, som synes at han var en underlig en og kommenterede hans udseende.

I øjeblikket er jeg så ved at forklare ham, hvad held er for "en størrelse". Det er ikke noget man som sådan kan gøre sig fortjent til, men derimod noget som (oftest) kommer dumpende til en, hvis man er glad, positiv og openminded. Det går Ejnar så og "tygger lidt på" nu :-)



2 kommentarer:

  1. Jo mere, man øver sig, jo mere heldig bliver man! Er det ikke sådan, det er? ;-)

    Jeg synes egentlig også, at Ejnar havde fortjent et rejsegavekort. Så havde der været til hjælp til en tur sydpå - bare ikke helt til Ægypten, hvor sådan nogle som han måske ikke bliver modtaget positivt.... ti hi

    SvarSlet
  2. Jeg kunne ikke have udtrykt det bedre selv Mia. Jo måske med at "man får det held man fortjener" (som regel :-))

    Nå det synes du :-) Ejnar må altså lære, at det bare ikke nytter at bliver sur, bare fordi tingene ikke lige går efter ens eget(lille grønne) hoved! :-)Måske der også er noget lærdom i at tingene ikke altid lykkes første gang.......

    SvarSlet