Måske du tror, at Ejnar er rejst tilbage, hvor han kom fra,
fordi du ikke har hørt fra ham længe. Det er dog langt fra tilfældet.
Ejnar har nemlig været på pilgrimsvandring og det tog rigtig
hårdt på ham (og på mig for øvrigt også). Ejnar nød selve turen til Spanien.
Eller nød og nød. Jeg syntes ikke, at Ejnar skulle gemmes ned i rygsækken, da
den i forvejen var spændt til bristepunktet og jeg var lidt bekymret for, om
Ejnar mon ville kunne få luft.
Jeg havde som håndbagage kun en mavebæltetaske og der kunne
han ikke være, så gode råd var dyre. Men når nøden er størst, er hjælpen
nærmest (hm……….gad vide om man altid kan regne med det?). En af deltagerne
tilbød at tage Ejnar med i sin bærepose. Så Ejnar tog turen til Spanien i en
bærepose, hvilket han var godt tilfreds med. J
Det er der sikkert ikke mange, der har prøvet (så vidt vi ved).
Ejnar nød at komme op i den friske luft, da vi kom til
Spanien og han hvilede ud i hotellets skønne seng, da vi ankom. Han skulle dog
også lige ud og inspicere hotellets udsmykning, da han havde hvilet sig og
vasket det værste rejsestøv af sig.
Vi startede næste dag med at vandre i regnvejr. Ikke at
græshopper (og dermed Ejnar) har noget imod let regn, men Ejnar havde glemt sit
regntøj, så han blev noget våd. Han kunne høre de spanske græshopper synge i
græsset, så humøret var dog stadig højt. 14 km klarede han i fin stil og kom så
under et varmt tæppe, da vi nåede frem til pensionatet.
Det korte af det lange er, at på tredjedagen, hvor vi
nærmede os de 24 km´s vandring, var jeg nødt til at hvile mig. Mine fødder
havde det mildest talt ikke så godt. Vi sidder og slapper af fordi jeg næsten
ikke kan overskue de sidste 2 km. Vi rejser os dog og går. 500 m længere fremme
da jeg vil hvile mig, opdager jeg at Ejnar har tabt hovedet (igen).
Jeg brugte ½ time på at vurdere om jeg kunne klare, at gå
tilbage efter ham, men måtte indse, at det kunne jeg ikke. Det var en sorgens
dag, for nu havde Ejnar jo trænet så længe til pilgrimsvandringen og så havde
han ikke en eneste klog lille tanke tilbage i sit hoved (hm…..jo det havde han
måske nok, men det befandt sig jo desværre ikke sammen med resten af ham L).
Jeg sendte en sms hjem til Anette, som havde givet Ejnar nyt
hoved, da han tabte det i Paris og hun beroligede mig med, at det skulle hun
nok ordne, når vi kom hjem (tusind tak til Anette for det!)
Da vi kom hjem fra vandringen blev Ejnar afleveret til
Anette, som nu har lavet et nyt hoved til Ejnar og limet og syet det fast på
kroppen. Og så har hun fået en rigtig god ide. I Ejnars rygsæk (som han jo har
fået af skønne Mia) og hvori der skulle være labre larver og andet lækkert
græshoppeguf, ligger der nu et ekstra hoved.
Måske lidt makabert, men som du
sikkert også ved, så kan man pludselig tabe hovedet og så er det jo rart at
vide, at når nøden er størst, er hjælpen er nærmest J Og så tænker to hoveder som bekendt bedre end et!
