tirsdag den 4. september 2012


Ejnars ”ferie”

I mit nyligt udsendte nyhedsbrev krævede Ejnar at få spalteplads og han var meget ihærdig. Han mener nemlig stadig, at jeg skylder ham noget opmærksomhed fordi jeg glemte ham på stuebordet, da jeg tog på forretningsrejse. Ejnar havde nemlig efter aftale pakket rygsækken både med et par labre larver og det ekstra hoved, som Anette har været så venlig at forsyne ham med. Han var bare SÅ klar til eventyr.

I stedet for en tur til Frankrig, Spanien og Portugal fik han i stedet 17 dage på stuebordet (helt alene) og det er selvfølgelig ikke lykken, når man har fået stillet en rejse i ”udsigt”.

I stedet forlangte han så, at jeg skulle fortælle i nyhedsbrevet om hans nyeste tiltag, men det ville jeg ikke, da jeg ikke mente, at det hørte ind under nyhedsbreve. I stedet lovede jeg så et indlæg i hans blog, hvor jeg ville præsentere hans nyeste projekt.

Ejnar vil nemlig have sin egen bjælkehytte med masser af græs udenfor, så han kan få selskab af nogle, der virkelig forstår ham. Derfor har han nu startet sin egen indsamling (for at demonstrere) og det gør han i en stor kop, som jeg havde med hjem fra forretningsrejsen. 


Ejnar vil have, at vi sætter et skilt op bagved koppen, hvor der skal stå, at alle bidrag går ubeskåret til Ejnars alpehytte i Østrig. Jeg har fortalt Ejnar, at det hedder tiggeri, men det er han fuldstændig ligeglad med. Ejnar vil nemlig hjem! Hjem til Østrig. Jeg forsøger i øjeblikket at overtale ham til en efterårsferie i Østrig i stedet og så tilbage til Danmark igen, men det vil han godt lige tænke over, siger han...........

Jeg har også prøvet at lokke ham med, at jeg kunne finde en lille græshoppe-kone til ham, men det vil han gerne have sig frabedt. Han har hørt om alle de problemer, det kan give og han mener, at han har nok at slås med for øjeblikket!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar