søndag den 18. september 2011

Ejnar stemmer grønt !

Så er Ejnar ved at have vænnet sig til sit nye udseende og er klar til at begive sig ud i verden igen! Her er han med en "økologisk sjælevarmer" med ingefær, kanel og en masse dejlige bær i. Det elsker Ejnar nemlig!



Det var han faktisk allerede i torsdags, hvor han gerne ville med ind og stemme. Han havde spurgt lidt ind til hvad det hele handlede om, men det var meget svært at forstå (selv for en lille græshoppe!). Jeg forklarede ham lidt om Socialdemokraterne, Venstre og Dansk Folkeparti, men det havde ikke hans store interesse.

Til gengæld ville han gerne vide lidt om, hvem der gik ind for dyrevelfærd og om der fandtes et grønt parti. Ejnar kunne nemlig godt tænke sig en græshoppepark (eller græshoppemark i mangel af bedre), men vi fandt ikke nogen, der lige havde det på programmet.........

Til gengæld faldt vi over "Dansk naturfredningsforening", som Ejnar gerne vil være medlem af så han og jeg kan tage til spændende arrangementer/på ture ude i naturen.

Nå, men tilbage til valget. Ejnar ville gerne med og selvom han lovede ikke at skabe opmærksomhed, så fik jeg ham overtalt til at blive hjemme denne gang. Jeg var nemlig i tvivl om jeg ville få lov at stemme, hvis jeg mødte op med en grøn blikgræshoppe i hånden. Det ville måske kunne så tvivl om min forstands fulde brug og sådan en skal man jo helst være i besiddelse af, når man stemmer! (den sidste sætning står for "egen regning")

Ejnar og jeg har dog lavet den aftale, at bliver der valg igen inden 2 år, så får han lov at komme med og så kan vi måske få Nordjyske til at dække begivenheden :-) ("Selv en græshoppe går til valg. Det er da en overskrift, der må kunne sælge aviser !)

2 kommentarer:

  1. Mon ikke Ejnar får lov til at gå til valg inden længe? Jeg har mine anelser... Men i givet fald bliver hans valgdeltagelse da ikke hovedløs... ;-) ti hi

    SvarSlet
  2. Nej, du har fuldstændig ret Mia :-)Ejnar har både hovedet (endnu da) og hjertet med i det han foretager sig(hvilket nogle partier godt kunne lære noget af:-) Ingen nævnt - ingen glemt!

    SvarSlet